Dette er Kaløvig Bådelaugs nyhedsmail.
Her kan du læse alt om, hvad der rører sig i din klub.

 

Snoren "klippes" på behørig vis ved indvielsen af Kaløvig Bådehavn

HUSK at tilmeldingsfristen til Havnens store 40-års fødselsdagsfest er den 10. maj 2024
Læs meget mere om festen og dagen her.
Tilmelding og betaling for hele herligheden kan foregå direkte her.

Vi glæder os til at se rigtig mange til medlemmernes arbejdsdag og standerskifte, søndag, den 28. april 2024
Vi opfordrer alle medlemmer til at deltage i medlemmernes arbejdsdag og standerskiftet. Det bliver rigtig hyggeligt at være med til at gøre vores havn endnu pænere og fin. Der skal blandt meget andet rengøres på arealerne, udbedres småreparationer, males, sås græs, plantes lidt nye blomster i blomsterkummerne, trimmes grønne arealer, så du må meget gerne medbringe værktøj og haveredskaber (spade, rive, skovl, hækkeklipper mv.).
Programmet for denne herlige medlemsdag er i overskriftsform:

  • Kl. 09:00 mødes vi i Kahytten til kaffe/te, rundstykke og fordeling af dagens opgaver.
  • Kl. 12:00 serveres der frisksmurte sandwich i Kahytten.
  • Kl. 16:00 samles vi ved standermasten på Øen for at fejre vores standerskifte og ønske hinanden en god sæson 2024. Herefter er der traditionen tro hygge med videre.

Kranbooking i god tid
Der er stadig ledige krantider i de næste par uger, så du være sikker på at få en krantid, der passer dig, så book i god tid - jo hurtigere jo bedre. Du kan booke din krantid her.

Nyhed – 40% på brasseriets klassiske aftenkort
I anledning af Kaløvig Bådehavns 40-års fødselsdag i maj giver vi alle tirsdage, onsdage og torsdage i resten af april og hele maj 40% på brasseriets klassiske aftenkort. Fx kan I nyde tarte flambeé, rørt tatar, vores populære stjerneskud eller rabarber trifli. Dét og mange flere af vores lækre retter findes på vores klassiske aftenkort. Book jeres bord og se hele menukortet lige her.

Klubbens kapsejladser

  • Kvinderne / pigerne – de Seje Sild starter sæsonen den 29. april
    Læs mere om pige/kvinde-sejlads her.
  • Onsdagsbanen – starter den 1. maj
    Vores lokale ugentlige ”verdensmesterskaber” om onsdagen. Læs mere om onsdagsbanen her.

Desuden har Kaløvig, traditionen tro, to yderligere sejladser:

  • De 2 Øer, den 21.-22. juni, er en nat-distance sejlads rundt om Hjelm/Tunø (eller omvendt) på knap 62 sømil. I år kan sejladsen gennemføres ved fuldmåne. Læs mere om De 2 Øer og tilmelding her.
  • 3 Broer, den 7. september, er en éndagssejlads på ca. 24 sømil (18 sømil for de mindre både) rundt i Århus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Egens Vig. Læs mere om De 2 Øer og tilmelding her.


Er du i gang med at planlægge dit sommertogt og har du styr på eventuelle specielle regler i vores nabolande?
Danmark er et fantastisk land at være sejler i, men når man kigger på et kort, kan den svenske skærgård eller de norske fjorde nemt friste. Eller hvad med hele den tyske eller polske kyst? Hvilke regler gælder? Skal man have en holdningstank? Kan gasflasken byttes? Find gode informationer fra Dansk Sejlunion inden du sejler til Sverige, Norge, Tyskland og Polen her.

Introduktion til flod- og kanalsejlads
Overvejer du på at sejle på Europas floder og indre farvande, så læs Dansk Sejlunions Introduktion til flod- og kanalsejlads, hvor du kan få et overblik og læse andres turberetninger om sejlads på floder og kanaler i Europa. Vi guider til, hvordan du planlægger din tur. Læs meget mere her.

10 gode råd fra en ny sejler: Vær ligeværdige, når beslutninger træffes på land og vand
Efter en sæson, der har budt på oplevelser i det meste af Danmark, deler familiefar Jacob Rosby Løwenstein nu sine bedste råd til nye sejlere. Råd, der højner sikkerheden, og som skaber den gode stemning ombord. Læs artiklen her.

Tju-bang og festfyrværkeri i Koraldybet
Hvis du tror, at der ikke ligger mere ammunition tilbage i Koraldybet, så tro om igen. Cirka hvert andet år tager Søværnets Dykkertjeneste på tur til det område i Kaløvig - den såkaldte forbudszone - hvor man ved, der blev dumpet krigsmateriel, for at se, hvad der dukker op. Og denne gang var der altså stor gevinst, da der blandt andet blev fundet to 1000 kilo tunge bomber til artillerigranater, som skulle destrueres. Læs tv2ostjyllands artikel her.
I øvrigt er politiet meget observante på fritidssejlere, der sejler ind i det forbudte område og det koster dyrt.

Langør på Samsø – kan bestemt anbefales
Mangler du havn til en forlænget weekendsejlads, kan Langør bestemt anbefales.
Afstand Kaløvig til Langør er kun ca. 25 sømil.
Tjek dog Havnelodsen inden du anløber havnen - Langør.
Læs Minbaads beskrivelse af Langør her.

Klubben giver sin 470-jolle gratis bort.
Vi har en 470-jolle stående på jollepladsen, som gives bort. 470-joller er en gammel olympisk klasse, der stadig sejles i mange lande. Er man til to-mands jollesejlads, er 470’eren ikke det værste at sejle i.
Der er tale om et ”håndværkertilbud”, men med lidt ”knofedt” bliver jollen helt klar igen. Dog trænger den til nye sejl. Er du interesseret, så henvend dig til Allan Rundberg - havnekaptajn@kblsail.dk  

Ledige stillinger på Kaløvig Badehotel
Læs mere her.

Nyhedsbreve – arkiv
Husk, at du altid kan læse tidligere nyhedsbreve med nyttige informationer på vores hjemmeside her.

Følg Kaløvig Bådelaug på facebook I Direkte link til hjemmesiden I Send en mail til Kaløvig Bådelaug 

Som medlem af Kaløvig Bådelaug modtager du jævnligt nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage det, kan du selv afmelde nyhedsbrevet permanent ved at klikke på linket nederst i denne mail.
 
Copyright © 2021 Kaløvig Bådelaug, All rights reserved.